Udenfor lægger regnen sin dråbekabale.
Kaffen herinde tager så flot ud i hvid porcelæn,
jeg har det fedt. Jeg taler til dig. Fortæller dig om hveden.
Om rugen. Om de små stykker strå, der stikker ud fra din hat. Det klæder dig.
Vores elskov er som i en børnesang, fyldt af enderim.
Det der med at skrive "dråbekabale", det har jeg ikke lyst til igen.
Så nu noget andet:
Vi tager til stranden. Min far stopper bilen med badedyr og smider mig så ind på bagsædet. Der er taget et billede fra da jeg var lille, hvor jeg står og pisser på et sandslot. Min far vil gerne opleve den stemning igen.
"Det var pisseskægt" siger min far og et par sekunder efter begynder han at fnise over sin egen vits. Man kan ikke se at hans mund smiler, det er dækket af et bjørneagtige fuldskæg. Men skægget hopper op og ned henover hans ansigt.
En anden dag følger jeg efter nogle killinger. De lister sig ind på nogle høns. Jeg kommer til at udbryde et spændt hvin da de er helt tæt på. Hønsene bliver opskræmt og flygter. Det blik killingerne efterfølgende sender mig er så bebrejdende at jeg grædende løber ind til min mor og krammer hendes lår.
Knæskaft. Usynlig saft. Klæbrig standhaft.
Gør jer klar!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar