Det andet menneske, kap 1

Alle tror at nummeret på døren er et nital. Hundene glammer nede i gården mens lastbilen fyldt med varer til et supermarked bakker og den hysteriske advarselslyd blander sig med hundenes. I vinduet på tredje sal en kvinde der står helt stiv og holder sig for brysterne med sine arme. Klokken er fire om morgenen, hun har ikke sovet endnu eller hun sover ikke endnu.

Og alle tror at det er dagens brus der ligger sig mellem deres fingre når de rækker ud efter tandbørsten eller fører dem ud under dynen for første gang, eller når katten vågner med et sæt da de ved et uheld sparker til kattebakken på vej ud for at sætte kaffe over. Men hun råber at hun har brug for færre forklaringer og mere bas, hun vil have at nogen rør ved hendes krop, det er hendes tænder der holder dem fra det, tror hun, det er det glitter hun taler igennem til vinduet som dugges hurtigere. Langt senere er ruden matteret og en anden kvinde står bag den og ånder på den, men hendes ånde er for kold eller ruden er for varm.

De første mennesker er drevet ud fra deres opgange, og de begynder at samle sig i klaser langs bagernes indgangspartier. Dampende kroppe der slænger sig over gaderne i doven bevægelse og der er en mærkelig stilhed som er om morgenen og en susen som ikke er talens eller menneskers men bare vindens. Man ser hvordan de driver rundt, som med masser af vilje men ingen evne til at udføre den. Der er også biler sådan en fugtig morgen, og chaufførerne troner i deres ophøjede ensomhed inde i en sær varme transporteret fra motorrummet direkte til deres lunger hvor det blander sig med den dårlige luft fra forsovede soveværelser, morgencigaretter og en smule klæbrig kaffe som de fik i den gale hals da de bakkede ud af indkørslen.

Hun hedder Silje, hun er den slags menneske som ikke kommer noget sted fra. En dag så man hende i opgangen i en kort kjole med en blomstret gråt mønster og med sorte støvler, hun får sjældent besøg, hun taler aldrig om, hvor hun kom fra, rygterne siger, hvis de da taler, at hun er datter af en rig forlægger, som sendte hende på kostskole som syv-årig, men vi ved jo alle hvordan det er med sådanne rygter. Det eneste de ved i opgangen om hende er at hun hedder Silje og aldrig taler med dyr eller børn.