tirsdag den 30. marts 2010

Dit ansigt er et svar, kapitel 5

Okay, måske skylder jeg dig en lille smule. 200 kroner, en undskyldning eller en form for tak. Men mere om det senere.

*
Det er ikke en undskyldning, men jeg husker det som om jeg bare ikke kunne mere. Jeg havde sat mig selv i en situation, der ikke var menneskelig. Jeg var en mindre hjernerystelse. Jeg havde lyst til at køre dig ned. Jeg forsøgte, men du opdagede det aldrig: du troede det var en maskinel fejl. Det var det også. Du var en maskinel fejl i et univers af kvæstede billeder. Når jeg skriver, saver jeg billedet af dig i stykker og stiller mig i dets midte som en skorsten fra en lukningstruet fabrik.

*
Ja, det er rigtigt, det du har hørt. Jeg har været sammen med din søster. Det var hende der forførte mig. Hvad kan jeg gøre for dig, spurgte hun, kan du spise aftensmad sammen med mig?
Hun havde muskler i fissen, som jeg aldrig har oplevet hos nogen anden kvinde. Jeg siger det ikke for at gøre dig misundelig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar