Han smører sæden ud på sin hånd som kopattesalve, og han kan høre sin mor nede fra stuen, hun tager tallerkner ud af skabet, med andre ord: hun hytter sit eget skind. Han kan også høre gederne ude på marken, de bræger, de har ikke fået vand så længe han kan huske. Han husker første gang han ville give dem vand. Han sejlede i kano på Gudenåen med en ven, og de tøjrede op og gav sig til at drikke vin. Der kom nogle piger, og han vidste slet ikke hvordan han skulle forklare dem, at han havde en pige derhjemme som han var glad for, så han kyssede rituelt med en af dem, de tog de to venner med tilbage til en hytte, hvor de boede og de skulle alle sammen være meget stille op ad trapperne, for der var lærere med, og det var jo ikke fordi de ikke måtte have besøg, men altså. Men han vågnede op med en hjerne der var for stor til hans krop, det var stadig nat, så han kravlede ud af sengen og gik ned af trapper, han forsøgte at finde Janus. Nede ved kanoen satte han sig på græsset mens solen gik op igen. Here comes the sun.
Han satte sig ud i kanoen alene og forlod stedet. Han mødte Janus tre dage senere i Silkeborg. Tre dage senere mødte han i Silkeborg Janus som var blevet gravid, han gik ved siden af pigen fra Gudenåen der havde en mave som en stor byld eller en udspilet bold. Det stod klart for ham, at han ikke ville få givet de geder det vand den dag.
Og pludselig står han der med kopattesæd på hænderne og tænker på de runkne geder og Janus’ barn med de store øjne og let skævtstående tænder, som blot kigger på ham som om de ville sige hvor blev du af den nat?
Støvet står foran hans dør og venter mens hans hjerte danser: Han kan høre sin mor på vej til værelset med favnen fuld af tallerkner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar