Pludselig havde jeg en helt ny fornemmelse i fingrene, og det var som om alting betød noget. Jeg gik ud på gaden og så at den var en drøm, en drøm som jeg kunne bevæge mig i og flytte rundt på efter behag. Jeg flyttede rundt på lygtepælen indtil den blev en fornemmelse. Jeg flyttede rundt på gaderne, så jeg ikke behøvede at gå. Jeg var alene. Det kunne jeg godt lide. Jeg udskiftede min egen identitet igen og igen, først var jeg en lås, derefter en kæk blomsterhandler og til sidst en latter som jeg selv var en lille smule bange for. Sådan blev det ved, indtil jeg besluttede mig for at vågne. Jeg lå i sengen et stykke tid, men da jeg prøvede at stå op, opdagede jeg, at jeg havde glemt at skifte tilbage igen. Jeg hang i rummet som en tåge af røg. Det er i sandhed en af de dage, tænkte jeg, og forsvandt ud gennem det åbne vindue.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar